2012年8月19日星期日

Real Madrid skuffede i sæsonåbning



På trods af et hurtigt føringsmål af Gonzalo Higuain formåede Real Madrid kun at spille 1-1 i hjemmekampen mod Valencia.

Det var ellers et sprudlende mesterhold, der lagde stærkt fra land hjemme på Santiago Bernabeu.

Efter ni minutters spil snød Gonzalo Higuain Valencias offside-fælden. Og i tredje omgang fik den argentinske målmager passeret Diego Alves i Valencia-målet.

Men i det 41. minut fik Valencia frispark til højre for Real Madrids straffesparksfelt. Og Tino Costa kunne servere et perfekt indlæg til Jonas Goncalves,

der stangede bolden i mål bag Madrid-keeper Iker Casillas, der var kommet lidt på mellemhånd.

Situationen omkring målet efterlod i øvrigt både Pepe og Iker Casillas groggy på græsset, efter at de to Real Madrid-spillere stødte sammen. Portugisiske

Pepe måtte opgive at stille op til anden halvleg.

Valencia forsvarede efterfølgende bravt det ene point, og Real Madrid-stjernerne havde meget svært ved at spille sig til åbne chancer på trods af stor

boldbesiddelse.

Indtil det 65. minut, hvor Angel Di Maria sendte en bold ind i panden på Higuain, der headede bolden på tværliggeren.

Valencia havde held med at holde Cristiano Ronaldo helt ude af kampen. Den portugisiske Real Madrid-stjerne kom ikke til en eneste afslutning i kampen.

Real Madrids indskiftede José Callejón havde otte minutter før tid chancen, men Diego Alves hev en pragtredning frem.

没有评论:

发表评论